En Fugl i hånden

En fugl i hånden er en ungdomsmusical om det skrøbelige, fantastiske og hårde 3.g-år, hvor selvfølelsen udfordres, virkeligheden presser på, alle valg føles definerende, og forventningspresset både fra sig selv og andre aldrig har syntes større.
Vi møder en gruppe elever første skoledag i 3.g, og de når knapt nok at træde ind af døren, før de konfronteres med den pludseligt meget nære fremtid, der ligger og lurer lige rundt om hjørnet. Ikke nok med det, er der startet en ny pige i klassen, hvilket begynder at skubbe til det sociale hierarki, som ellers hersker blandt eleverne. Endnu værre bliver det, da en rangliste af skolens piger bliver offentliggjort midt i elevernes galla.
Musicalen “Helt Ærligt” – Komponist af sange, forfatter af sangtekster og kapelmester
Om Forestillingen:
Helt Ærligt? udspiller sig over en enkelt aften til en fest i forsommeren 2022. Anders har vist sine venner en intim video af sin kæreste Malou, og dette bliver udløseren til en konfliktfyldt aften.
Til festen møder vi en lang række karakterer med hver deres problemer, frustrationer, længsler og drømme; Elvira, der drømmer om popularitet og anerkendelse, mens hendes søster Agnes blot længes efter ikke at føle sig forkert. Mette, der føler, at hun lever i skyggen af sin kusine Malou, som i de andres øjne syner helt perfekt. Janus, der bærer rundt på en hemmelig og utilgængelig forelskelse. Emmet, der gerne bare vil være normal, men som konstant bliver konfronteret med sit køn. Sandra og Ester, der er kærester, men hvis forhold påvirkes af Esters jalousi og Sandras frie sind. Kathrine og Milla, der sammen med Elvira på overfladen udgør den klassiske dullede pige-trio, men som alle føler sig misforståede. William, der savner de gode gamle dage, og som vil gøre alt for at få barndommen og en mere ubesværet tid tilbage.
Anders og Malou bliver i løbet af aftenen gentagne gange konfronteret med videoen af Malou og de eftervirkninger, den har igangsat. Men hvem har egentlig sendt den nøgenvideo videre til Malou og hvorfor?

Revy – Tekstforfatter og komponist
Satire er det bedste spejl mod verden, og vi fortjener ikke kun god komik, men underholdning med holdning. Revy er ikke kun platte vittigheder, selvom de bestemt også har en plads – jeg mener, at revygenren har utrolig meget at byde på for os alle og for Danmark som samfund.
Jeg har skrevet sange og tekster til Kasernerevyen, Festugerevyen og Danmarks bedste amatørrevy BSS-revyen (Danmarksmester), hvor jeg også har været kapelmester.
Nedenunder finder du videoer og dertilhørende tekster til sketches og sange, som jeg har været med til at skrive.
Kontakt:
Marcus Nygaard Pedersen
51756049 | marcus.n.pedersen@outlook.dk
